Vestasforlig kan koste en kvart milliard kroner
At ændre regnskabspraksis kan måske betyde, at Vestas må grave meget dybt i lommerne og betale erstatning til en gruppe amerikanske aktionærer.
Tilbage i 2010 ændrede den daværende ledelse i Vestas under tidligere koncerndirektør Ditlev Engel regnskabsmetode.
Det medførte et markant dyk i kurserne, da praksis blev ændret, og man flyttede rundt på et salg på 21,6 milliarder kroner og den tilhørende indtjening, skriver Jyllands-Posten.
En gruppe amerikanske aktionærer anklagede Vestas-ledelsen for at have givet misledende oplysninger om omsætningen og indtjeningen i 2009 og 2010 og dermed have vildledt købere af Vestas-aktier og amerikanske depotbeviser.
Men nu er den nye Vestas-ledelse under Anders Runevad måske parate til at få sagen ud af verden ved at indgå et kæmpe forlig.
Ifølge avisen vurderer advokat Henry Rosen fra det amerikanske advokatfirma Robbins Geller Rudman & Dowd, at der er gode chancer for, at den tre år lange strid snart løses.
- Jeg er optimistisk i forhold til, at noget vil ske i perioden frem til den næste statuskonference (med dommeren, red.) om seks uger, siger advokaten til Jyllands-Posten.
Henry Rosen er blandt de 11 advokater, som repræsenterer de utilfredse aktionærer i kampen mod Vestas.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er kravet kommet op på 270 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde