Vestjysk Bank er klar med genopretningsplan
Finanstilsynet bad i sidste uge Vestjysk Bank om at komme med en genopretningsplan, der skal sikre bankens overlevelse, og nu er planen klar til at blive afleveret.
Det bekræfter bestyrelsesformand Vagn Thorsager over for Ritzau.
- Vi afleverer genopretningsplanen i dag (mandag), og så er det det. Der er ikke så meget nyt under solen, og det er ikke noget, vi skal udsende selskabsmeddelelser om, siger bestyrelsesformanden.
I sidste uge gav Finanstilsynet banken en frist til senest mandag den 7. april at komme med en genopretningsplan, fordi Vestjysk Bank ikke kunne opfylde lovens krav om solvens.
I forlængelse blev banken pålagt, at den ikke måtte betale udbytte eller renter på sin hybride og supplerende kernekapital.
- Vi har ikke været i stress, fordi vi har arbejdet med de her ting gennem længere tid. Vi havde håbet, at vi kunne have undgået det. Det kunne vi så ikke, men planen har sådan set været der igennem lang tid, siger Vagn Thorsager.
- Det, der skal få solvensen på plads i forhold til de nye regler, er ændringer af måden, hvorpå kapitalen er sat sammen, og hvor der eventuelt også kan være noget nyt, uddyber han.
Ifølge bestyrelsesformanden arbejder Vestjysk Bank i genopretningsplanen med elementer inden for den ansvarlige lånekapital og med elementer inden for de aktier, der giver fradrag, og om nogle af disse aktier kan sælges.
- Det er sådan set hovedelementerne i det, når vi taler meget forenklet. Vi er nået et stykke vej, men vi er ikke helt i mål, påpeger Vagn Thorsager.
Bankens solvens er faldet fra 10,9 til 10 procent, fordi en række kapitalelementer, heriblandt supplerende lånekapital, ikke længere tæller med i opgørelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde