Vi oser i frokostpause og køber om aftenen
Vi sidder meget ved computeren - og det er ikke kun arbejde, der laves i skærmens skær.
Faktisk bruger vi ofte frokostpausen på at surfe lidt på nettet for at se, om der er noget interessant, vi kunne tænke os at købe.
Faktisk bruger 13 procent frokostpausen til at gå på nettet, viser en undersøgelse, som Magasin har lavet blandt 6678 af deres kunder.
Men indkøbene sker først om aftenen. Halvdelen af de adspurgte - 48 procent - køber online om aftenen. Samlet er der 75 procent, der shopper fra klokken 17-24.
Og undersøgelsen overrasker chefen for Magasin Onlineshop Thomas Baunehøj:
- Vi har dagligt mange tusinde besøgende på magasin.dk, og vores statistik over datatrafik viser et absolut peak i tidsrummet 11.30 til 12.30, hvor dagens besøgsantal topper, siger han om undersøgelsen og fortsætter:
- Det er til gengæld ikke i denne periode, at der gennemføres flest handler. Folk bruger frokostpausen på at søge inspiration og finde gode tilbud, der så indløses om aftenen, når man har bedre tid, siger Thomas Baunehøj.
Undersøgelsen viser også, at det mindst populære tidsrum til netshopping er om natten.
Kun en kvart procent af kvinderne og en halv procent af mændene måneskinssurfer på shoppingsites.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub