Den afgående videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen bliver offer for den store konservative nedtur. Hun opnår således ikke valg til Folketinget og taber til Mike Legarth.
Også tidligere kulturminister, nuværende ordfører for de konservative, Carina Christensen ryger ud..
I en benhård kamp om stemmerne i Syd- og Sønderjylland taber videnskabsministeren slaget om det enlige konservative mandat, som partiet opnåede ved katastrofevalget.
Mandatet går til Mike Legarth, der har en fortid som borgmester i Vamdrup og nu også er kommunalpolitiker i Kolding. Han vinder med en margin på kun 110 stemmer.
Charlotte Sahl-Madsen har været videnskabsminister siden februar 2010, hvor hun blev hentet ind uden at være medlem af Folketinget.
Inden udnævnelsen til minister havde Charlotte Sahl-Madsen arbejdet for Danfoss-koncernen, bl.a. som direktør for Universe Fonden og formand for Danfoss Universe.
Tidligere var den 47-årige afgående videnskabsminister udviklingschef og direktør i Lego.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde