Virksomheder dropper fryns til de ansatte
Efter fire år i krisens tegn kan man nu for alvor se, at virksomhederne er begyndt at skære dybt ind til benet, når det gælder de ansattes frynsegoder. Frugtordninger, sundhedsforsikringer og massage er nogle af de ting, der forsvinder, skriver Børsen.
Multidata, der ordner løn for en lang række virksomheder, har set på, hvor mange virksomheder der planlægger nye personalegoder nu i forhold til før krisen. Og under 19 procent planlægger nye goder, mens tallet lå på 69 procent før finanskrisen.
Og det store fald overrasker John L. Thomsen, direktør i Multidata:
- Det er virksomheders marked nu fremfor lønmodtagernes, siger han til avisen.
At frynsen fjernes nu er ikke et tilfælde. Der er generelt pres på lønmodtagernes løn og virksomhedernes indtjening. Der skal spares, mange job er forsvundet allerede, og de ansatte er indstillet på, at det er en svær tid med reallønsnedgang.
- Vi har slet ikke indhentet de 170.000 job, der blev tabt i den private sektor under krisen. Det betyder simpelthen, at når der er så stor jobmangel, er der ikke basis for at have højere lønstigningerne, siger Jan Kjærå Rasmussen, cheføkonom i LO.
Og han mener, at det er en helt naturlig konsekvens, at virksomhederne skærer i fryns til de ansatte.
Hos TDC har man reduceret antallet af personalegoder, hvilket har ramt motions- og kostkampagner.
Og ifølge direktøren for personaleområdet Inger Ørum Kirk ser man på, hvilke ordninger, der til gavn for både virksomheden og medarbejderne. Sundhedsordninger er dog fortsat vigtige:
- De medvirker til, at syge ansatte hurtigt er tilbage på arbejdet. Samtidig er sundhedsordningerne til gavn for medarbejdernes generelle livssituation, så de kan få behandling hurtigt, siger hun til Børsen.
En opgørelse fra Dansk Erhverv viser blandt andet, at en tredjedel af virksomhederne ingen sundhedsfremmende tiltag har i 2012 - i 2009 lå tallet på under en fjerdedel.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker