Vismænd: EU-lande må svinge sparekniven

Men selv om der er brug for vækst, er der ingen vej udenom, at de gældsplagede lande må genskabe tilliden til deres offentlige finanser hos aktørerne på de finansielle markeder ved at få bugt med de store underskud.

Det kan ske med besparelser, skattestigninger og strukturreformer. Det mener de økonomiske vismænd.

- Tilliden til de offentlige finanser skal genskabes, den vakler på kanten af afgrunden i Spanien, Italien plus de lande, der allerede nu får nødhjælp, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Han fortsætter:

- Mest afgørende for disse lande er strukturreformer, der blandt andet får unge i arbejde, samt skattestigninger og besparelser på offentlige udgifter.

- Vi tror ikke på, at der er en alternativ linje til en meget stram finanspolitik for disse lande, siger overvismanden.

Vismændene peger dog på, at Europa som helhed måske kan sætte en vis gang i væksten. Virksomheder investerer ikke, og forbrugerne er tilbageholdende, og det hviler på en frygt for uoverskuelige konsekvenser af statsbankerotter.

Væksten vil blot ikke blive skabt i nævneværdig grad i de hårdest ramte lande, hvis de stærke lande blot lemper finanspolitikken hos sig selv, som den Internationale Valutafond (IMF) har foreslået.

- Lempelse af finanspolitikken i de stærke økonomier vil give en meget svag afsmittende effekt i de lande, der har mest brug for det. I stedet burde man lave en vis omfordeling af EU-støtte til de udsatte lande. Det er den mulighed, der er, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og fortsætter:

- Det kan ske via EU's strukturfonde og den Europæiske Investeringsbank. Det skal ske til EU-projekter, bygning af veje og broer og eksempelvis vindmølleparker.

- Men det bør ske på en måde, så det ikke standser den konsolidering af statsfinanserne, der er i gang.

EU-lederne har netop lagt byggestenene til en vækststrategi, som skal drøftes på EU-ledernes topmøde i slutningen af juni.

/ritzau/