voldsomt uheld ved Søllested

Foto: Peter Gade

Offentliggjort Sidst opdateret

Bilist ind i vejtræ

En 45-årig mand fra Slovakiet slap med livet i behold fra en voldsom bilulykke på Frisenlundsvej nord for Søllested lørdag formiddag.

Uheldet skete klokken 9.43. Ifølge vagtchef John Andersen kørte manden med cirka 95 kilometer i timen i sydlig retning og ramte af ukendte grunde ind i et træ på Frisenlundsvej ved Lyregårdsvej. Manden sad fastklemt og måtte skæres fri, men var hele tiden ved bevidsthed. Han blev bragt til skadestuen i Nykøbing F.

Der foreligger endnu ikke noget om, hvor alvorligt han kom til skade.