Det mener økonomerne i finanskoncernen Nordea, der har set på udsigterne for dansk økonomi i en ny prognose.
- Der er tegn på, at det private forbrug nu endelig står foran en vending. Det skyldes både stabiliseringen på arbejdsmarkedet, men også regeringens bebudede kickstart af økonomien, siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.
Økonomerne forudser, at en del af de efterlønspenge, der udbetales, vil blive omsat i privatforbrug.
Men også den markante vækst i danskernes finansielle formuer som følge af udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne trækker i retning af større købelyst hos danskerne.
Eksporten har været den stabile trækhest i det spirende opsving, men det vil ikke blive ved resten af året. Eksporten står over for en markant afmatning på grund af lavere vækst i de lande, vi eksporterer til, nemlig euroområdet og Sverige.
Næste år vil det dog gå fremad igen.
- Derfor er det så meget desto vigtigere, at der kommer gang i den hjemlige efterspørgsel, konkluderer Helge J. Pedersen.
Selv om der vil komme gang i privatforbruget, bliver der ikke tale om den store forbrugsfest.
- Dels ligger boligmarkedet fortsat underdrejet, dels er der risiko for, at den økonomiske krise har ført til en generelt større grad af forbrugstilbageholdenhed i befolkningen, siger cheføkonomen.
Det er dog også lys for enden af tunnelen for det hårdt trængte boligmarked - prisfaldet ser ud til at høre op i løbet af 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde