SF's Pernille Vigsø Bagge truer med at melde sig ud af partiet, fordi hun er blevet forbigået som ligestillings- og kirkeminister. Nu får hun opbakning fra to tidligere folketingsmedlemmer fra partiet, der forstår nordjydens frustration.
- Jeg synes også, hun er blevet sindssygt dårligt behandlet. Jeg er virkelig forarget over det, siger Pernille Frahm til politiken.dk,
Pernille Frahm blev ikke genvalgt ved valget i september.
- Først er hun blevet tvunget ind i en masse svære opgaver af partiledelsen, og når der så skal deles roser ud bagefter, så går det blandt andet til en person, som ikke selv har været i stand til at opnå valg, siger Pernille Frahm.
Med "en anden person" henviser Frahm til den 26-årige Thor Möger Pedersen, der skal være skatteminister, selvom han blot fik 684 stemmer ved valget og dermed ikke kom ind i Folketinget.
Også en anden SF'er, der måtte forlade Folketinget uden genvalg ved valget, Meta Fuglsang, bakker op om Pernille Vigsø Bagge.
- Jeg kan godt forstå, hun er frustreret. Vi har en regering nu, som stort set kun består af sjællændere, siger Meta Fuglsang til politiken.dk.
- Pernille har lagt så meget engageret arbejde og været sådan en dygtig ordfører gennem mange år, og hun har fået det næststørste personlige stemmetal i SF, så jeg kan godt forstå, at hun er skuffet, siger hun.
Pernille Vigsø Bagge fik næstflest stemmer blandt SF'erne ved valget, og mange havde forventet - tilsyneladende hende selv inklusiv - at hun ville få posten som ligestillings- og kirkeminister.
Den gik i stedet til Manu Sareen, hvilket medførte følgende kommentar på Vigsø Bagges Facebook-profil.
- Kirken gik til en, der ikke er med i foreningen, og formentlig ikke aner noget om den, ligestillingen ditto, skrev hun.
Det er endnu ikke lykkedes at få Pernille Vigsø Bagge til at uddybe sine kommentarer på Facebook.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde