Wallenberg: SAS havde kun penge i kassen til 10 dage

For luftfartsselskabets kasse var stort set tom, mens forhandlingerne med medarbejderne stod på, fortæller næstformand i SAS-bestyrelsen, Jacob Wallenberg.

- Vi havde kontanter til 10 dage. De sidste to dage havde vi en konkursadvokat i bestyrelseslokalet, siger han i et interview med den svenske avis Dagens Nyheter.

De dramatiske forhandlinger mellem SAS' ledelse og de faglige organisationer strakte sig over en uges tid i november og endte med, at de ansatte accepterede blandt andet massiv lønnedgang og længere arbejdstid uden overarbejdsbetaling.

Jacob Wallenberg afviser forlydender om, at den truende konkurs var et skrækscenarie, som ledelsen brugte til at tvinge fagforeningerne til at acceptere dårligere løn- og arbejdsvilkår for de ansatte.

- Havde vi ikke fået aftaler på plads, var SAS gået konkurs, og 15.000 ansatte havde mistet deres job. Det havde været den største konkurs i Skandinaviens historie, siger Jacob Wallenberg.

Da den omfattende spareplan blev fremlagt i november, havde ledelsen ifølge næstformanden regnet ud, at der var penge i kassen til at drive selskabet i 10 dage. SAS satte en uge af til at nå frem til en aftale med fagforeningerne.

Men allerede et år forinden blev forhandlingerne med bankerne om forlængelse af selskabets lån indledt, og hen ad foråret kom SAS frem til en aftale med bankerne og hovedejerne - de nordiske stater - om en kreditaftale.

Bankerne og ejerne krævede til gengæld for forlængelse af selskabets lån, at SAS gennemførte den omfattende spareplan, der skulle gøre selskabet rentabelt igen.

Fagforeningerne blev i begyndelsen af juni orienteret om spareplanen, som blandt andet ville kræve genforhandling af overenskomster for de ansatte i SAS.

Men ledelsen afslørede ifølge Wallenberg på det tidspunkt ikke den fulde sandhed om, hvor galt det stod til med SAS' økonomi.

- Vi vidste, at pengene ville begynde at fosse ud af selskabet, så snart vi gik ud med det i offentligheden. Fremtidige passagerer ville stoppe med at reservere billetter, og udbydere ville begynde at bede om penge i hånden, siger Wallenberg til DN.

/ritzau/