Waterfront-direktør beklager helbreds-mail i DSB-sag
Foto: Martin Sylvest Andersen/ Scanpix /Scanpix
Martin Sylvest Andersen/ Scanpix /Scanpix
Det var ikke i orden, da direktøren for kommunikationsbureauet Waterfront sendte en mail til DSB med fortrolige oplysninger om journalist Lars Abilds helbred.
Det erkender direktøren, Lars Poulsen, nu selv i en mail sendt til en række journalister.
- Der hersker dog ikke tvivl om, at jeg fortryder og beklager at have sendt en mail med den pågældende ordlyd om personlige forhold, hedder det blandt i mailen fra Lars Poulsen.
Historien om mailen blev bragt i TV Avisen mandag aften.
Efterfølgende har journalisten Lars Abild, der angiveligt skulle stækkes, fordi han skrev kritisk om Waterfront-kunden DSB, sagt, at han vil politianmelde Waterfront, fordi han mener det er ulovligt at videregive fortrolige helbredsoplysninger.
- Da jeg så den her udvikling i aftes, blev jeg ked af det og forarget. Jeg har tænkt mig at gå til en advokat og Datatilsynet og lave en politianmeldelse, siger Lars Abild til DR Nyheder.
Hos Waterfront understreger direktør Lars Poulsen, at hans mail til DSB skal ses som en fortrolig og intern baggrundsorientering til DSB-direktør Peter Nedergaard Nielsen. Mailen er da også sendt til DSB-direktørens private mailkonto - ikke hans DSB-mail.
Det var i øvrigt samme DSB-direktør, som Lars Poulsen skrev til, at han ville sørge for at beskæftige Lars Abild i en sådan grad, at han ikke ville få tid til at skrive kritisk om DSB.
Det udsagn er dog blevet misforstået, siger Lars Poulsen nu.
- Jeg indrømmer gerne, at den interne mail indeholder en række klodsede og uheldige formuleringer. DSB har aldrig henvendt sig for at diskutere Lars Abild eller stillet krav i forhold til Lars Abilds tilknytning til Waterfront Communications, skriver Lars Poulsen nu.
Han peger samtidigt på, at Lars Abild faktisk skrev kritiske artikler om DSB i den periode, hvor han også arbejdede for Waterfront.
Det bekræfter, mener Lars Poulsen, at Waterfront ikke har prøvet at stoppe Lars Abilds kritiske artikler om DSB.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker