Rent fuglebad

En rent fuglebad er pænt at se på, og mon ikke også solsortene godt kan lide et rent bad.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er skaden allerede sket og der er mørk snask og alger i bunden og på siderne af fuglebadet, må man i gang med børsten.

Kom vand i fuglebadet og tilsæt en lille slat Rodalon, som virker bakteriedræbende. Lad det virke et øjeblik og skrub derefter grundig med en stiv børste. Skyld grundigt efter og hæld rent vand i fuglebadet.

For at forhindre, at der fremover kommer alger i fuglebadet, lægges et par 50 ører i bunden af badet eller noget andet kobber.

Kobber dræber algerne. Skift vand ofte i fuglebadet. Gerne hver dag, hvis der ofte er badende fugle på besøg.