1.000 kroner i bøde for ballade

En 18-årig mand fra Nysted måtte fredag aften sande, at det kan være dyrt ikke at opføre sig ordentligt. Det kom til at koste ham en bøde på 1.000 kroner samt et natligt logi i detentionen på Politigården i Nykøbing F.
Han var til en privatfest i Toreby, da han begyndte at lave så meget ballade, at det var nødvendigt at tilkalde politiet. Politifolkene kunne ikke tale ham til ro, så han kom med på politistationen.
Her blev han senere hentet af broderen, der fik talt ham ned. Men søskendeparret var ikke nået langt væk fra stationen, da den 18-årige gik amok igen. Så røg han i detentionen.
Da han blev hentet af sin mor lørdag morgen, blev han præsenteret for en bøde på 1.000 kroner.




18-årig i detentionen efter uro ved privatfest i Toreby.

Offentliggjort Sidst opdateret