Det er en tung arv, den kommende sognepræst i Toreby skal løfte efter sognepræst Svend Aage Nielsen. Tung i hvert fald, når det gælder trofastheden mod sognet.
For sognepræst Svend Aage Nielsen er med sine næste 42 år i sognet, den sognepræst der næstlængst har gjort tjeneste i Toreby Kirke.
Men det har nok ikke være i overvejelser hos dem, der har søgt stillingen som sognepræst i Toreby.
- Stillingen blev opslået i april, og da ansøgningsfristen udløb 12. maj, var der kommet 11 ansøgere, fortæller formanden for Toreby Menighedsråd, Knud H. Kofoed.
Han kan på grund af tavshedspligt ikke fortælle meget om ansøgerne, men der er tale om syv mænd og fire kvinder.
Menighedsrådets medlemmer har fået tilsendt ansøgningerne til gennemlæsning. 4. juni er der indkaldt til orienteringsmøde med biskop Steen Skovsgaard og provst Niels Roland, hvor biskoppen orienterer om ansøgerne.
Herefter holder menighedsrådet et indstillingsmøde, hvorefter indstillingen går via provst og biskop til kirkeministeriet, der har det endelige ord at skulle have sagt.
Indtil en ny præst bliver ansat, varetages tjenesten af sognepræst Dan. K. Månsson, Sundby.
Erik Holm
eh@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet