1.100 gæstede sommermessen
Sol, sommer og relativt høje varmegrader kunne ikke få publikum til at svigte Nordfalsters Sommermesse, der løb af stablen forrige weekend i og omkring Nordfalster Idræts- og Kulturcenter i Nørre Alslev. Da messen sluttede kunne arrangørerne fra den lokale aktivitetsgruppe, Lions Club, SuperBrugsen og Nørre Alslev Boldklub notere et besøgtal på 1.000 messegæster både i hallerne og til de forskellige aktiviteter.
I alt kunne de mange gæster kigge på omkring 33 forskellige stande inden- og udendørs, ligesom også en lang række kræmmere kiggede forbi med ting og sager. Det hele blev krydret med en del aktiviteter i form af blandt andet musikalsk underholdning, byfestløb og andre motionstilbud, ansigtsmaleaftenfest, energidag med gåtur, lodtrækninger og pengebanko for blot at nævne noget fra det righoldige program.
- Vi er fint tilfredse med afviklingen og besøgstallet og nu skal vi have evalueret messen, lyder det fra formanden for aktivitetsudvalget Jens Holm-Rasmussen, der i det daglige er uddeler i SuperBrugsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde