120 timer til forberedelse
Formand for Lolland Falsters Lærerforening Birger Petersen. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Ny aftale giver lærerne mere selvbestemmelse.
GULDBORGSUNDEn ny aftale mellem Lolland-Falsters Lærerforening, Skolelederforeningen og Guldborgsund Kommune giver lærerne på skoler i området 120 såkaldt frie timer - tid, hvor lærerne selv vælger, hvad denne skal bruges til.
Formand for Lolland-Falsters Lærerforening, Birger Petersen, er glad for, at de tager et skridt i den rigtige retning.
- Den nye aftalte betyder, at man ikke behøver at lægge de 120 timer på skolen - de kan bruges, hvor man har størst behov for dem individuelt - om det er på at rette opgaver eller forberede sig, fortæller formanden, der kalder aftalen et lille skridt i den rigtige retning.
- Der kan gøres mere endnu. Man kunne aftale, hvor meget man må undervise lige nu. Den findes ikke nu. Tidligere måtte vi maksimalt undervise 25 lektioner af 45 minutter - i dag er der intet loft.
Fokus på nyuddannede
I aftalen er der også sat fokus på at støtte de nyuddannede lærere ved blandt andet at give dem flere forberedelsestimer i opstartsfasen. Alt sammen elementer, der ifølge aftalens parter i sidste ende gavner undervisningen, underviseren og eleverne.
- Vi er enige om, at undervisningsopgaven kalder på forskellige samarbejdsformer, hvor samarbejdet og den individuelle forberedelse skal rummes i årets planlægning, siger Kathrine Ersted Sørensen, centerchef i Center for Børn & Familie i Guldborgsund Kommune.
Som noget nyt er aftalen denne gang indgået mellem alle parter på skoleområdet, også Skolelederforeningen.
- Vi har et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med hinanden, siger Brian Brodersen fra Skolelederforeningen. Den nye aftale gælder for det kommende skoleår 2019-2020.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker