126 sommerhusgrunde til salg
Der er ifølge lokalplan 73 plads til 126 nye sommerhuse på marken vest for Elkenøre Øvej. Foto: EDC/Lind & Risør
EDC/Lind & Risør
En mark vest for Elkenøre Øvej kan blive til en ny bydel, når byggefirmaet Lind & Risør sælger.
ELKENØRE Har man 14,5 millioner kroner og lyst til at bygge 126 nye sommerhuse, er det muligt i Elkenøre, hvor en storparcel netop er sat til salg.
Sælgeren af de 232.223 kvadratmeter er byggefirmaet Lind & Risør, der har ejet marken vest for Elkenøre Øvej siden 2005. Nu buldrer sommerhusmarkedet derudad, og det er tid til at sælge, mener firmaet, der hellere vil koncentrere sig om at bygge helårshuse på Sjælland end sommerhuse på Falster.
Det er ejendomsmægleren EDC Projekt Poul Erik Bech, der formidler salget, og der har siden 2006 ligget et udstykningsforslag og en lokalplan for området klar først hos Sydfalster Kommune og siden Guldborgsund Kommune.
I lokalplanen med nummeret 73 er der mulighed for at bygge op til 126 huse på grunde ned til 1.200 kvadratmeter og med en bebyggelsesprocent på 10. I udstykningsforslaget er den største grund på 2.121 kvadratmeter, hvilket altså vil give mulighed for sommerhuse op til 212 kvadratmeter. I nyere lokalplaner er bebyggelsesprocenten for sommerhusbyggeri typisk 15 procent, hvilket altså kan udløse huse på 318 kvadratmeter, hvis kommunen skulle tillade det nu.
- Der er meget frie rammer for projektet, og den rigtige investor kan bygge sin helt egen bydel og fuldstændig bestemme, om det skal bygges ensartede fritidshuse, store forskelligartede aktivitetsfritidshuse, og om de skal sælges samlet som et projekt eller enkeltvis, så der er gode muligheder for at lave et super attraktivt investeringsprojekt, skriver Thomas Uldall, projektchef i Lind & Risør, i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde