13 millioners strand-camping til salg: - Det er et helt utroligt dejligt job
Ulslev Strand Camping har været til salg i flere år. En campingplads, der ligger lige i strandkanten. Privatfoto
Privatfoto
I flere år har ægteparret Susanne og Henrik Verge Nielsen haft deres campingplads på Falster til salg. Og ønsket om at fejre børnebørnenes fødselsdage i sommeren fylder stadig.
Den 16. marts åbnede Ulslev Strand Camping for endnu en sæson. I strandkanten ligger campingpladsen med restaurant, hoppepuder, legeplads til børnene og 288 pladser.
I mere end 14 år har Susanne og Henrik Verge Nielsen haft pladsen ved den hvide sandstrand, men for nogle år siden tog de en beslutning. Nu skulle det være slut. Men i dag er det stadig ægteparret, som holder camping-skansen ved Ulslev på Falster.
- Man sælger, fordi man gerne vil videre, men vi har hele tiden været indstillet på, at der kan gå år, før den er solgt, siger Susanne Verge Nielsen.
Børnebørnenes fødselsdage
Da Folketidende interviewede campingejerne i juni 2022, glædede Susanne Verge Nielsen sig til at fejre sine børnebørns fødselsdage. Det var svært, da alle er født om sommeren, hvor der er mest tryk på.
Men lysten sidder stadig i hende langfredag 2024, da Folketidende igen taler med hende.
- Det kunne være rart bare at tage afsted. Der er nogen af dem, som holder deres fødselsdag, når vi har lukket, men de har jo stadig fødselsdag om sommeren, siger Susanne Verge Nielsen.
Selvstændig ved stranden
13.000.000 kroner skal det koste dig, hvis du har lyst til at være den nye ejer. Og det er en pris, som Susanne Verge Nielsen for nuværende ikke har planer om at ændre på.
Ifølge Susanne Verge Nielsen er der flere grunde til, at man burde blive den nye ejer af campingpladsen.
- Det skal man gøre, fordi man har lysten til at være selvstændig og leve og bo ved stranden. Det er et helt utroligt dejligt job at have. Man skal have lyst til at bo og drive en campingplads og have med glade mennesker at gøre, siger hun.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker