13 snuppet i politiets selekontrol

Masser af bilister er i de seneste to dage blevet standset af færdselspolitiet, der har været ude i Guldborgsund Kommune.

Og en del af dem har fået bøder for at køre uden sikkerhedsseler, men med med tændte mobiltelefoner i hænderne. Det er færdselspoliti fra Vordingborg, der har vinket bilisterne ind til siden.
- I denne uge deltager vi i en stor fælleseuropæisk indsats, der handler om seler og mobiltelefoner, fortæller vicepolitikommissær Erik Mather fra færdselspolitiet.

Onsdag eftermiddag kontrollerede politiet bilister flere steder i Nykøbing. 50 bilister blev stoppet, og heraf blev 13 noteret for ikke at have spændt sikkerhedssselen. Derudover blev to skrevet for at køre bil uden kørekort.

Bøden for at mangle sele og tale i mobiltelefon er 500 kroner. Er der børn uden seler, så er der også et klip i kørekortet.




Lokalt politi med i europæisk trafikindsats i denne uge.

Offentliggjort Sidst opdateret