14-årig hædret for heltedåd
Det var på stranden her, Niki Cramer reddede en kvinde fra at drukne. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Niki Cramer anerkendt for at redde kvinde fra at drukne.
MARIELYST Da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sidste uge uddelte hæder og dusører, blev Niki Cramer 1.000 kroner rigere.
Anerkendelsen faldt i kølvandet på en episode på stranden ved Laxenborg Camping i sommer.
Her udviste den dengang 13-årige Niki Cramer den fornødne ro og handlekraft i en situation, der kunne have kostet en ældre kvinde livet. I sin tale til Niki Cramer sagde politidirektør Lene Frank:
- Man ved ikke på forhånd, hvordan man vil reagere, når man kommer i sådan en situation. Nogle bliver handlingslammet, andre går i panik, og nogle holder hovedet koldt og reagerer med fornuft og overblik. Det ved du nu om dig selv. Du er en af dem, der kan handle, når det kræves.
Niki Cramer var i sommer på sit paddleboard på vej mod stranden, da han så en person i vandet.
- Jeg tror, det er en pige, som ligger og dykker, men så råber en mand længere ude, om jeg lige vil tjekke hende. Jeg får øjenkontakt med min mor på stranden, lige inden jeg prikker til hendes arm i vandet. Hun flyder væk. Hun bevæger sig ikke, fortalte han dengang til Folketidende.
Niki Cramer trak kvinden i land. Havde han ikke gjort det, var risikoen for, at hun var drukket, meget stor, sagde Lene Frank og takkede Niki Cramer.
Læs også artiklen: 13-årige Niki reddede livløs kvinde
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker