15-årig dreng truet til at stjæle

Der venter politiet et mindre opklaringsarbejde efter, at en 15-årig dreng ved 17.40-tiden tirsdag blev tilbageholdt i Netto på Vestensborg Allé i Nykøbing med varer, som han formentlig ville stjæle.
Men da han blev stoppet før kasselinjen, var der i politiets optik formelt ikke tale om butikstyveri og drengen fik derfor lov at gå igen.

Senere kontaktede drengens værge politiet og fortalte, at den 15-årige havde forklaret, at han var blevet tvunget af andre unge til at begå butikstyveri. Han havde også forklaret, at det var sket flere gange tidligere - og at det også var lykkedes for ham at stjæle varer.

Politiet skal nu afhøre den 15-årige nærmere, så man kan finde ud af, hvem der står bag truslerne.




En 15-årig dreng blev i går stoppet i Netto, da han forsøgte at begå butikstyveri. Drengen har forklaret, at han blev truet til det af andre unge, og at det er sket flere gange.

Offentliggjort Sidst opdateret