NYKØBING: De løb og gik i en god sags tjeneste - både børn og voksne. Cirka 160 mennesker deltog tirsdag aften i motionsløbet Enelco-løbet i Nykøbing.
Løbet fandt sted første gang i 2014, og bortset fra årene med corona samt sidste år, hvor der var Royal Run, er det blevet afviklet hvert år.
Som navnet antyder, er det elektrikerfirmaet Enelco fra Nykøbing, som i samarbejde med Guldborgsundløberne står for afviklingen af løbet, og overskuddet går hver gang til en lokal forening eller organisation, som gør en forskel for andre. I år er det Team Tvilling Lolland, der får glæde af pengene.
- Regnskabet er ikke gjort op endnu, men jeg tænker, at der bliver nok til et beløb, der gør en forskel. Tidligere år har vi uddelt 10.-15.000 kroner, fortæller el-installatør og medejer Lars Sørensen fra Enelco.
Artiklen fortsætter under billedet.
Annonce
Team Tvilling var flot repræsenteret. I år går overskuddet fra løbet til Team Tvilling Lolland. Privatfoto.
Han er glad for, at virksomheden på den måde kan være med til at hjælpe andre. Flere af medarbejderne bruger også lidt af deres fritid på at hjælpe til under afviklingen af løbet.
- Vi lever af lokalbefolkningen, så vi synes, vi er forpligtet til at give noget tilbage og støtte op om positive initiativer i lokalområdet, ligesom vi også støtter op om lokale foreninger med sponsorater.
- Vi prøver at appellere til folk om at hjælpe os med at hjælpe andre, siger han.
Enelco-løbet handler ikke om at komme først, men om at få rørt sig og have en hyggelig aften.
Derfor er der heller ikke præmier for at komme først, men derimod medaljer til alle deltagere, når de kommer i mål, ligesom forskellige lokale sponsorer bidrager med præmier, som udtrækkes på løbernes startnumre, så alle har mulighed for at vinde noget.
Løbet er inddelt i tre ruter - en på 2,8 kilometer, en på 5 kilometer og en på 10 kilometer, og man bestemmer selv, om man vil løbe eller gå.
Bøj og stræk. Det er vigtigt at varme ordentligt op, inden man skal ud at løbe. Privatfoto.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde