En 18-årig mand er blevet varetægtfængslet, fordi han efter politiets mening har udsat sin ligeledes 18-årige eks-kæreste for såkaldt kvalificeret vold.
Søndag eftermiddag ved 16-tiden opsøgte den unge mand eks-kæresten på en adresse i Nørre Alslev for at snakke med hende.
Hun fulgte med ham ud på et græsareal, men af ukendte årsager blev han pludselig så jaloux og rasende, at han overfaldt hende og tog kvælertag på hende, oplyser Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Han slap heldigvis sit tag, inden kvinden kom i livsfare, og hun skyndte sig derefter tilbage til huset, hvor manden opsøgte hende.
Kvinden er blevet undersøgt på Retsmedicinsk Insititut i København, hvor man kunne konstatere. at hun har pådraget sig nogle røde mærker på halsen og skader på sit ene ben, men derudover skulle hun ikke være kommet fysisk til skade.
Politiet overvejede på et tidspunkt at sigte den 18-årige for forsøg på manddrab, men da kvinden ikke har været i livsfare, er det i stedet ændret til en sigtelse efter den grove voldsparagraf, som har en straframme på op til seks års fængsel.
Den unge mand blev senere anholdt af politiet, og i et grundlovsforhør mandag blev han varetægtsfængslet frem til 23. juni.
Den 18-årige er tidligere dømt for vold, oplyser politiet.
Bjarne Arildsen og Jakob Poulsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned