18 stillinger nedlægges på sygehuset i Nykøbing
Alle 18 stillinger, der fjernes fra sygehuset i Nykøbing, er ubesatte i øjeblikket. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Speciallægestillinger og oversygeplejersker er blandt de udvalgte nedlagte stillinger, som alle er ubesatte.
Arbejdet med at finde besparelser på akutsygehusene i Region Sjælland er nu afsluttet, og det medfører nedlæggelse af 18 ubesatte stillinger på hospitalet i Nykøbing.
Det bekræfter Region Sjælland over for Folketidende.
Det gælder både blandt speciallæger og sygeplejersker.
Til DR Sjælland oplyser vicedirektør på SUH, Trine Alstrup, at en del af de ubesatte stillinger bliver løst med vikarer.
Hun er derfor ikke bekymret for at det kommer til at gå ud over patienterne.
Til Folketidende oplyser Region Sjælland, at sygehusets medicinske afdeling i en lang periode har haft 18 ubesatte speciallægestillinger.
Gennem en periode har man kørt med vikardækning på 9 af stillingerne, og det har vist sig at være en fungerende bemanding. De ni ekstra stillinger er derfor nedlagt.
I forhold til sygeplejestillingerne er bemandingen ændret, så der er færre ledende medarbejdere.
Derfor er de ubesatte stillinger for oversygeplejersker nedlagt.
Vi følger op på mandag med et interview med sygehusdirektør Ricco Dyhr.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker