19-årig spritbilist uden kørekort

Fredag eftermiddag blev en 19-årig mand fra Nysted standset af politiet på Bøtø Ringvej i Væggerløse og bedt om at puste i alkometeret. Det gav anledning til en sigtelse for spirituskørsel.

Det blev ligeledes til en sigtelse for at køre uden kørekort, idet manden, sin unge alder til trods, allerede havde fået inddraget sit kørekort på grund af en tidligere forseelse.




Offentliggjort Sidst opdateret