2 friske piger genåbner Eskilstrup Hotel

Offentliggjort Sidst opdateret

Så sker der atter noget på Eskilstrup Hotel.2 friske piger, Lene og Gitte har nemlig forpagtet hotellet og i fredags slog de dørene. Pigerne har fået meget positiv tilkendegivelser, så de er meget optimistiske med hensyn til fremtiden. Begge piger er tilflyttere. Lene kom til Eskilstrup for 3 år siden, medens det er 11 år siden at Gitte flyttede hertil. Gitte er heller ubekendt med branchen idet hun sammen med sin mand Flemming i 90’erne drev bodega på Amager.

Hvor den tidligere restauratør Finn kørte det mere som en restaurant, er det hensigten at Gitte og Lene mere vil drive det som en bodega. Der er da også allerede indkøbt poolbillard, alm. billard og spillemaskiner. Senere er det meningen at pigerne vil arrangere fester med levende musik i den store sal som også hen ad vejen skal kunne rumme og betjene selskaber. I næste uge starter Gitte og Lene på hygiejne kursus, og derefter kan du købe dagens ret. Der sker også lidt med åbningstiderne. Der holdes lukket mandag og tirsdag og fredag og lørdag holdes der åbent indtil kl. 02.00. I weekenden kan du også fra 10-12 købe franskbrød og kaffe til kun 25 kroner og spise alt det du vil ligesom der køres tilbud på bitter.

Også allerede nu ha pigerne planlagt en stor julefrokost i den store sal. Det sker den 17. december hvor de fået Chimbos Revival til at komme og underholde, så her håber pigerne på det store ryk-ind.