Der blev skudt heftigt af på Østerbro nytårsaften, og mange ryddede ikke op efter sig da, da fyrværkeriet var affyret, Sådan så det ud dagen efter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Billedserie med flot fyrværkeri - og billeder dagen derpå.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Guldborgsund gik ind i 2022 med manér, hvor folk, især i Nykøbing, havde fundet masser af skyts frem til at markere årsskiftet.
Allerede inden dronning Margrethes nytårstale, der blev holdt nytårsaften klokken 18, var der gang i gaden i nærheden af havnen.
Og ved midnatstid var der det helt store fyrværkerishow på Østerbro. Her blev der skudt med raketter og batterier i en halv time, og flot så det ud.
Også i kommunens andre byer blev der brændt krudt af. Det efterlod en del affald, kunne man se dagen derpå rundt omkring på gader og veje.
Nogle postkasser måtte lade livet, da de nytårsaften eller -nat fik et kanonslag ned blandt reklameblade og aviser. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En del blev efterladt
Annonce
Ganske vist var mange husejere ude i løbet af nytårsdag for at rydde op ved deres ejendomme.
Men mange steder, især på gadehjørner, havde folk efterladt resterne af de populære batterier og var gået hjem i seng.
Det gjaldt især i Nykøbing, men også i byer som Horbelev og Systofte samt ved Føtex i Sundby L. var der heller ikke blevet ryddet op.
Normalt er sådan en nytårsaften hård ved postkasserne, som folk putter fyrværkeri ned i.
Og det var også tilfældet ved denne nytårsfejring, kunne man se forskellige steder.
Denne postkasse skete der ikke noget med, men den var også pakket godt ind. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Postkasser blev sprængt
Allerede i december kunne politiet i Nykøbing melde om sprængte postkasser rundt omkring.
Det var dog i mindre omfang end tidligere.
Nytårsaften og -nat blev der også sprængt postkasser rundt omkring.
Det gik blandt ud over et stativ med seks postkasser, der stod ved en ejendom i Stubbekøbing.
Annonce
Mange husejere havde også sikret sig på forhånd. Et sted var der sat plastik og tape rundt om postkassen, så der ikke kunne komme fyrværkeri ned gennem sprækken.
Og i Kettinge havde en husejer simpelthen skruet sin postkasse af og taget den ind.
Flot så det ud, da nytåret 2022 blev skudt ind fredag aften. Folketidendes fotograf var ude med kameraet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Lidt hærværk
Egentligt hærværk har der ikke været meget af.
Men et vejskilt på Rosenvænget i Nykøbing er dog blevet smurt over med barberskum.
Så alt i alt kan man sige, at overgangen fra 2021 til 2022 forløb ret fredeligt.
Lidt hærværk blev det også til. Her er der brugt barberskum på et gadeskilt ved Rosenvænget. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fyrværkeriet nytårsaften og -nat har efterladt en del affald rundt omkring i Guldborgsund. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned