22-årig døde ikke af kyssesyge

Den 22-årige mand, der i sidste uge døde på Nykøbing Sygehus, døde af blodpropper. Det viser en obduktion, som blev foretaget forleden.

Manden var et par uger forinden blevet indlagt med den såkaldte kyssesyge. Han kom hjem i sidste weekend, men da han var tilbage på sygehuset, døde han ret kort tid efter.

Torsdag blev der foretaget en obduktion for at fastslå dødsårsagen.
- Han fik blodpropper i benet, og de flyttede sig op i lungerne. Det er det, som han er død af, oplyser Claus Jørgen Pedersen fra politiet i Nykøbing.




Det var blodpropper og ikke kyssesyge, som var årsag til, at en 22-årig mand mistede livet på Nykøbing Sygehus.

Offentliggjort Sidst opdateret