- Mærk, hvor det gynger, siger Nysteds havnefoged Svend Erik Hauberg, da han er nået et stykke ud på det første stykke bådebro ud for Restaurant Røgeriet. Den frønnede trækonstruktion svajer foruroligende fra side til side.
Men kun en kort tid endnu, for på byrådsmødet i aften ventes Guldborgsund Kommune at lukke op for pengekassen og slippe i alt 1,7 millioner kroner fri til fornyelser i lystbådehavnene.
Der bliver godt og vel en halv million kroner til hver af lystbådehavnene i Nysted, Gedser og Stubbekøbing foruden et par hundrede tusind kroner til en stensætning i Vålse.
- Vi begynder med 22 meter af dem, der gynger mest, siger Svend Erik Hauberg, som har allieret sig med havnefoged Carsten Rønn fra Sakskøbing om at udføre arbejdet.
- Det stykke, vi skifter, er fra 1974, så det har holdt i 35 år, konstaterer han.
Efter planen skal arbejdet være færdigt til 1. juni, hvor sejlersæsonen begynder at tage fart. Det er kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg, som har fundet pengene, og argumenterne er både hensyn til borgerne, som er glade for at sejle, og af hensyn til turisterne, som kommer sejlende.
Peter Foersom
pf@folketidende.dk
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker