Når mørket falder på, tænder Stafet for livet lys til støtte for dem, der kæmper mod kræften eller til minde om dem, deltagerne har mistet til kræft. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Halvt så mange, men rundhåndede deltagere i Stafet for livet i år.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Konceptet er efterhånden veletableret. 24 timers løb eller gang med sponsorer, der belønner hver en omgang på atletikstadion.
Stafet for livet samlede i weekenden 733 deltagere fordelt på 24 hold, som satte et døgn af til at støtte kampen mod kræft ved at samle så meget ind, som deres ben kunne bære.
Tvillingerne Victoria og Vanessa Kasinskis ben er ganske korte, for de er bare fire år. Men for deres mor, Tanja Kasinski, er det ikke spor for tidligt for pigerne at gå med i den gode sags tjeneste.
De tre tog turen fra Maribo søndag formiddag.
- Vi har mistet to nære familiemedlemmer til kræft, så det er også en vigtig sag for vores familie, fortæller Tanja Kasinski, der satte et mål på 20 runder for sig selv og døtrene.
Annonce
I alt nåede deltagerne op på 26.000 omgange, og sammen med salg af mad og drikke, auktioner og fiskedamme giver den indsats gode sponsorpenge i kassen.
Hvor gode vides dog først senere, når et større regnskab er gjort op, oplyser PR-ansvarlig for Stafet for livet, Morten Grynfeld.
Deltagerantallet er halveret i forhold til tidligere arrangementer.
- Vi har jo flyttet arrangementet på grund af corona-restriktionerne, og der er utroligt meget, folk skal til for tiden. Derfor har vi nok ikke kunnet samle så mange, som vi plejer. Men de, der er her, skaber rigtig god stemning, og jeg fornemmer også, at de er meget rundhåndede og bruger flere penge her, end de plejer, siger Morten Grynfeld.
Rikkes Fiskedam er et særdeles indbringende hit i Stafet for livet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Rikkes guldæg
I 14-årige Rikke Møller-Petersens fiskedam mærker hun bestemt købe-iveren. Så meget, at Team HAT, som Rikke er en del af, ligger helt i top i indtjening. 48.400 kroner har Rikke - med god opbakning fra sin familie - inddrevet i årets løb.
Hun fylder sponsorgaver fra 20 til adskillige hundrede kroner i et par børnebassiner, og så står kunderne i kø for at fiske.
- Det begyndte med, at jeg ikke var så glad for at løbe, og så fandt vi på en anden måde, jeg kunne bidrage. Det viste sig at være en ret god idé, lyder det beskedent fra Rikke Møller-Petersen, der var med i stafetten for femte år i træk.
Tanja Kasinski og døtrene Vanessa og Victoria havde gode ben søndag formiddag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Team HAT på banen med sponsorer som Kildevejens Frugt, Bjarne Petersen A/S, Gravemesteren A/S, Idestrup Forsamlingshus og Nordfalster Elservice APS i ryggen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der er plads til alle på Stafet for livets bane - gående og løbende - og i alle påklædninger. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Endnu en omgang er løbet eller gået, og der vendes et af de 26.000 blade. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Glistrup trak flere hundrede i Hylddalen
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring