29.300 har set årets Nykøbing F. Revy
Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Lørdag aften spillede Nykøbing F. Revyen for sidste gang i denne
sæson.
NYKØBING Lørdag aften gik tæppet for sidste gang i år for Nykøbing F. Revyen, der i år er kåret som Årets Revy ved arrangementet Revyernes Revy tidligere på måneden. Derudover blev Flemming Krøll udnævnt til Årets Æreskunstner, og Henrik Koefoed fik prisen Årets Dirch som Årets Revykunstner.
- Det har været en helt fantastisk sæson. Revy handler om teamwork, ingen kan tage kreditten for en revy alene, og teamwork har I virkelig vist. Det har været en sand fornøjelse. Vi har aldrig tidligere fået tre priser, som vi fik i år til Revyernes Revy. Vi har prøvet at få to priser, men ikke tre, så jeg glæder mig allerede til næste år, sagde Flemming Krøll, da han gik på scenen efter revyen.
Også revydirektør Mickey Pless havde lutter rosende ord med til revyholdet, da han takkede for årets præstation.
- I er alle skyld i dette års succes, både skuespillere, musikere, folkene bag scenen og på billetkontoret. I alt har 29.300 publikummer set revyen i år, det er helt fantastisk, sagde Mickey Pless.
Også borgmester John Brædder havde rosende ord til revyholdet, da han gik på scenen efter forestillingen.
- Revyen sætter Nykøbing på landkortet som et sted, man skal tage hen, og den viser, at Lolland-Falster også er et sted for store kulturelle oplevelse, som tiltrækker gæster fra nær og fjern, sagde John Brædder og fortsatte:
- Flemming Krøll har lavet et vellykket generationsskifte. I, Mickey og Pernille, har taget stafetten, og I har gjort det rigtig godt. Revyen er kommet ind under huden på jer skuespillere, så jeg er sikker på, at I vender tilbage en anden gang. I kan slet ikke undvære det, sluttede John Brædder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned