30 borgmestre kræver ny udligning
Guldborgsund, Lolland og 28 andre kommuners borgmestre presser på for at få en udligningskommission.
LOLLAND-FALSTER Det flytter rundt på milliarder af kroner mellem landets kommuner. Men udligningssystemet fungerer ikke hensigtsmæssigt, og i årevis har Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), krævet, at en kommission kommer med forslag til ændringer.
Det krav støttes nu af 29 andre borgmestre - deriblandt John Brædder (G) fra Guldborgsund. I et åbent brev til Folketinget kræver de, at Folketinget efter det kommende valg nedsætter en hurtigt arbejdende og uvildig kommission styret af eksterne eksperter, der skal udarbejde et forslag til et nyt udligningssystem.
- Det er ikke rimeligt, at ældre, der bor uden for hovedstadsområdet, i gennemsnit skal betale mere i skat og samtidig acceptere en ringere pleje. Det er ikke rimeligt, at forældre, der bor uden for hovedstadsområdet, i gennemsnit skal betale mere i skat og samtidig acceptere ringere forhold for deres børn i vuggestuen, børnehaven og i folkeskolen, skriver borgmestrene.
Chefredaktør Arne Ullum, NB Økonomi, har beskæftiget sig indgående med udligningssystemet. Han vurderer, at tiden er moden til en reform.
- Problemerne i udligningen er nu så mange og så store, at ingen politiker eller embedsmand kan se, at man kan gå ind i 2021 med det nuværende system, for det bliver mere og mere skævt og absurd, siger han og tilføjer, at der derfor bliver forhandlinger i efteråret.
Udfaldet af de forhandlinger vil blive afgørende for, om borgmestrenes ønske om en kommission bliver opfyldt.
- Lykkes det at lave en større reform af udligningen til efteråret, som også kan rumme indfasningen af de nye ejendomsvurderinger fra 2025, er idéen om en kommission død. Lykkes det kun at lave nye lappeløsninger, så kan det meget vel ende i en kommission, spår Arne Ullum.
synspunkt, side 2 i 2. sektion
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned