Nu har Museum Lolland-Falster taget det første skridt for at hive rigtig mange penge hjem til det nye bofællesskab Bastebrohuset, som man bliver en del af på havnen i Nykøbing.
Det skete torsdag i Idestrup Forsamlingshus, da museet fik overrakt en donation på 30.000 kroner fra den lokale Møenbogaardfonden.
De 30.000 kroner skal bruges til udstillinger på det nye Museum Lolland-Falster, som efter planen skal åbne i begyndelsen af 2029.
Den første donation var rigtig vigtig.
Cecilie Bønnelycke, projektleder.
Penge til udstillinger
- Udstillingerne vil have fem forskellige temaer, der handler om Lolland-Falsters identitet, kulturhistorisk set, sagde Cecilie Bønnelycke.
Annonce
Hun er projektleder på Museum Lolland-Falster.
Og det var hende, der fik pengene overrakt af advokat Lone Rømø, som er formand for Møenbogaardfonden.
- Vi er glade for, at vi her kan være en løftestang, sagde fondsformanden om donationen til museet.
Lokale penge er vigtige
De 30.000 kroner kan på sigt altså føre til mange flere penge til Bastebrohuset, som også skal omfatte bibliotek, frivilligcenter og billedkunstskole.
- Donationen er rigtigt vigtigt for, at vi kan komme i gang, siger Cecilie Bønnelycke, der er projektleder for det nye Museum Lolland-Falster.
Med lokale penge vil fondene nemlig være mere villige til at donere penge i millionklassen til projektet, siger hun også.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Her er den første donation til Museum Lolland-Falster, og den kan bane vej for mange flere. Til venstre ses projektleder Cecilie Bønnelycke fra museet, og til højre ses projektleder Anna Lehman fra Guldborgsund Kommune. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
To-cifret millionbeløb
Allerede nu er der sendt flere ansøgninger ud til fondene.
Annonce
Bastebrohuset
Bastebrohuset skal samle Museum Lolland-Falster, Guldborgsund Frivilligcenter, biblioteket og billedkunstskolen i én stor bygning.
Huset skal ligge på havnen i Nykøbing og for enden af Bastebrostræde på det sted, hvor Dansk Agro i dag har adresse.
Huset bliver på 8.500 kvadratmeter i fire etager.
Projektet har været ude i høring, og en lokalplan for huset bliver forelagt Guldborgsund Byråd på dets møde her i februar 2025.
- Ansøgningerne er sendt til både de store nationale fonde, de regionale fonde og også lokale fonde, fortæller projektlederen.
Hun vil ikke sige, hvilke fonde man har søgt om penge, eller hvor meget man regner med at få fra disse fonde.
- Men det er nok et to-cifret millionbeløb, siger Cecilie Bønnelycke.
Svarene fra fondene om, hvor meget man vil give, vil foreligge i løbet af dette år, mener hun.
Seneste artikler
Helena nægter at slippe håbet om en løsning
Henning var død i 15 minutter: - Livet får et helt andet perspektiv
Rasende borgmester går til angreb på TV 2
Borgmester glæder sig over ny statslig enhed i Nykøbing
Femern-fabrikkens fremtid: - Vi har noget unikt mellem hænderne
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland