40 år som frisør i Vestergade

STUBBEKØBING Den sidste kunde har så småt fået rettet lokkerne, og Birgit Suhr Belling har trygt overladt arbejdet til kollegerne. Der er kaffe på kanden, og der bliver snakket lige så meget i Belling Frisør, som der gør i baglokalet, hvor Birgit Suhr Belling er blevet sat i stævne af Folketidendes udsendte. Sådan har det heldigvis altid været, og det er sådan, det skal være.

- Hvis jeg ikke kender dig, når du sætter dig i stolen, gør jeg det ofte, når du rejser dig igen, forklarer Birgit Suhr Belling og tager en tår fra kruset.

Der er ikke mange, hun ikke har et eller andet forhold til i Stubbekøbing. Gennem et engagement i flere dele af det frivillige arbejde, både som kasserer i Liv i Stubbekøbing eller i flere af frisørfagets instanser, er Birgit Suhr Belling en kvinde, der er svær ikke at kende i en eller anden grad, hvis man har sin daglige gang i byen. Hun har haft egen frisørsalon gennem fire årtier, og adressen har altid været i Vestergade. Husnummeret er dog skiftet ad to omgange, fortæller hun.

- Jeg kom i lære her i 1981 - der blev jeg i godt et års tid. Så startede jeg min egen forretning. Jeg startede henne i nummer 3 ovre i det, der dengang var en Irma. Jeg lejede mig ind, og der var jeg i seks år. Så lukkede Irma, og jeg rykkede over på den modsatte side i nummer 4. Det er det hvide hus, du kan se lige herude, fortæller Birgit Suhr Belling og peger ud ad personalestuens vindue.

I 1998 rykkede hun ind til naboen i Vestergade 6, og her har hun haft sin daglige gang lige siden.

Adspurgt, hvad der har betydet meget for jubilaren sådan rent professionelt, falder svaret på at have taget ansvar for næste generation af frisører:

- Jeg har elev nummer 12 i gang nu. Dem har man faktisk i fire år ad gangen, så vi har altid én elev gående. Hvis du har elever, får du absolut selv et frisk blik på tingene. Der bliver stillet spørgsmål, og du bliver tvunget til at være skarp på nogle ting, som man måske kunne gå hen og glemme. Og så mener jeg bare, at det er en pligt at have elever, hvis man kan. Der er stor mangel på praktiksteder, og der mangler uddannede frisører, så jeg synes, branchen burde stramme an, lyder det fra Birgit Suhr Belling.

Der er sket en masse med branchen, siden Birgit Suhr Belling lagde navn til sin første butik i 1982. Meget af det til det bedre.

- Førhen var det nogle gamle koner, der havde 40-årsjubilæum. Sådan er det altså ikke mere. Det handler om mange ting: Der er meget fokus på arbejdsmiljøet i dag. Der bliver undervist i arbejdsstillinger på skolerne, man har bedre udsugning, folk bruger handsker, når de roder med kemikalier, og de kemikalier, vi bruger, er ikke så kradse, som de var engang, så man kan sagtens have det godt som frisør i dag, også i min alder.

Ved et jubilæum, især et af de store, som Birgit Suhr Belling står overfor, er det oplagt at kigge tilbage og ikke mindst fremad. For hvor længe bliver Birgit ved med at have sin daglige gang i Vestergade?

- Jeg ved det faktisk ikke. Helt ærligt, jeg aner det ikke. Nogle dage kunne man da godt tænke sig at gå på pension om et par år, når jeg er 67. Men hvad skal jeg lave? Altså, jeg har lagt en masse energi i det her, og jeg har ikke rigtig den store hobby at kaste mig over. Men jeg tror, jeg går ned i tid. Janne har været her i 33 år, Katja er udlært her, så de har jo helt styr på det, understreger Birgit Suhr Belling.

Men hun er ingen ø. Langtfra. Birgit Suhr Belling er ikke bange for at få en hjælpende hånd af de mennesker, hun elsker, for at få tingene til at hænge sammen. Sådan er det at være selvstændig.

- Jeg skylder min far en stor tak. Han lavede mine regnskaber de første mange år. Og i dag er det min søster, der står for dem, så det bliver jo lidt i familien. Og så skal jeg sige tak til min mand. Han har om ikke andet måttet passe børnene i tide og utide, hjælpe til med at lave om her i salonen, når der skulle laves om, og han har reddet mig mange gange. Og selvfølgelig til mit personale, selvfølgelig.

Et fællestræk for mange af dem, der har været ansat hos Belling Frisør, er, at de er blevet hængende i rigtig mange år.

Nøglen til glade medarbejdere er, ifølge Birgit Suhr Belling, ganske simpel:

- Hvis du er ansat her, skal du ikke gå og tumle med noget, hvis der er noget, du er utilfreds med - og den gælder begge veje. Har nogen noget, der skal siges, skal det ud! Vi er ikke altid enige, men ærlige.