Arbejdet med at gøre den gamle fiskefabrik i Stubbekøbing til et nyt kultursted kan nu realiseres hurtigere, end det ellers var planlagt.
Det sker, fordi LAG-Sydhavsøerne har givet tilsagn om at støtte projektet med et stort tilskud.
- LAG-Sydhavsøerne vil støtte med 400.000 kroner. Det gør os i stand til at komme i gang med projektet allerede nu, siger Jan Yttesen.
Han ejer fabrikken og er manden bag projektet.
Pris for projekt
Annonce
Alt i alt regner han med, at der skal investeres et par millioner kroner på at skabe det nye kultursted.
- Det forventes, at der skal investeres samlet op mod 1,5 millioner kroner for at komme i mål med første fase, som er indretning af stueplanetagen af Fiskefabrikken, fortæller Jan Yttesen.
Senere vil der skulle investeres yderligere, når 1. sal skal indrettes, siger han også.
Pengene skal blandt andet søges hos forskellige fonde, har han tidligere oplyst.
Projektet kan starte allerede nu.
Jan Yttesen, ejer af Fiskefabrikken
To faser
Som omtalt forleden i Folketidende, skal Fiskefabrikken i fremtiden danne rammerne om mange slags kunst og kultur.
Det er blandt andet udstillinger, workshops, koncerter og kunstner-værksteder.
Første fase bliver at etablere to store lokaler til forskellige events i stueetagen.
Disse skal også kunnet bruges til værksteder og atelierer.
I anden fase skal førstesalen indrettes med flere mindre rum til aktiviteter, så endnu flere kunstnere kan arbejde på stedet.
Annonce
Alle interesserede kan søndag 30. marts høre mere om projektet i Fiskefabrikken, som ligger på Dosseringen 6.
Det sker klokken 10.30, hvor Jan Yttesen vil fortælle mere om, hvad der skal i gang i den gamle fabrik.
Samtidig vil Preben Jensen, der er formand for købstadsforeningen Liv i Stubbekøbing, afsløre det officielle LAG-skilt.
Samlingssted
Fiskefabrikken er en del af en større udvikling af Stubbekøbing Havn.
Den er sat i gang af 48halvtreds, som står bag det såkaldte siloprojekt på havnen.
Sammen med Guldborgsund Kommune og andre skal havneområdet udvikles til et samlingspunkt for kunstnere, borgere og turister.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde