Ved koncertens start sad der ikke så mange på stolene, men senere kom mange flere til for især at høre Faustix. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Koncert blev sat op på ganske få dage.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Flere hundrede unge var klar til koncert, da der lørdag aften var musik på industrihavnen i Nykøbing.
Mellem klokken 16 og 20 blev 450 lukket ind bag det blå hegn. Herfra kunne de gå ned til kajen, hvor der var sat scene, lydanlæg og stole op.
Faustix, der har godt 50.000 følgere, var aftenens hovednavn, som næsten 300 mødte op for at høre. Begyndelsen på hans show blev ramt af regn, men bygen drev hurtigt videre.
Desuden spillede Severin, og DJ Torres både åbnede og lukkede koncerten på havnen.
DJ Torres indledte og afsluttede koncerten på industrihavnen i Nykøbing. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tilfredse arrangører
Annonce
- Vi havde kun haft nogle få dage til at sætte arrangementet op, og vi var spændt på, hvordan det ville gå. Men koncerten blev afviklet helt efter planen, siger Martin Larsen fra Guldborgsund Kommune.
Det er kommunen, der har arrangeret sammen med Guldborgsund Ungdomsråd og håndboldklubben NFH.
- Desuden har vi fået hjælp og støtte fra teateret, Vores Nykøbing, Rebellerne fra Radio SydhavsØerne, Lolland-Falster Brandvæsen og forskellige erhvervsdrivende, fortæller Martin Larsen.
Han tilføjer, at der måske skal laves en lignende koncert til næste år.
Martin Larsen fra kommunen (til venstre) og Frederik Burmeister fra ungdomsrådet var to af arrangørerne bag koncerten. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker