Det skete mandag ved Østre Landsret, som i denne uge er i Nykøbing.
I november fik den 50-årige en straf på 60 dages fængsel, heraf de 30 betinget. Østre Landsret stadfæstede denne dom.
Han blev fundet skyldig i fem forhold. De fire handlede om, at han havde overtrådt tilhold fra politiet mod at nærme sig sin datter, sin ekskæreste og sine naboer.
I det femte tilfælde, i december 2006, var han kravlet op på en gesims på det gamle rådhus i Nysted. Her havde han gennem et vindue kikket ind på en forvaltningschef og havde trukket sin hånd hen over sin hals. Med det signalerede han, at forvaltningschefen ville få sin hals skåret over.
Denne forvaltningschef var den eneste embedsmand i Nysted Kommune, som den 50-årige måtte tale med om datterens skolegang. Baggrunden for mandens opførsel er, at hans ekskæreste var flyttet fra Nordsjælland med deres datter.
Siden tabte han en sag om forældremyndighed over datteren. Den 50-årige fulgte efter til Nysted, hvor han først købte et hus, solgte det, købte en ny grund og byggede et nyt hus. Mange i byen har siden følt sig generet af den 50-årige, der har en voldsom opførsel.
Bjarne Arildsen ba@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker