59-årig dømt for flere tilfælde af brandstiftelse

En 59-årig mand blev ved retten i Nykøbing onsdag dømt til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykisk handicap. Han vurderes til at være mentalt retarderet i lettere grad.  
Manden blev dømt for i perioden fra 15. september 2007 til 20. oktober 2007 i alt otte tilfælde af ildspåsættelse. Flere af ildspåsættelserne er sket på Nørre Skole i Nykøbing og på Nordre Kirkegård.
 
En af ildspåsættelserne blev begået 20. september om aftenen ved et skur ved autofirmaet FB Auto på Gaabensevej i Nykøbing. Ved branden blev skaderne på fast ejendom og løsøre, herunder biler for i alt cirka 550.000 kroner.
 
De samlede skader ved alle otte ildspåsættelser lyder på 571.000 kroner.
 
Der blev ved domsafsigelsen ikke fastsat længstetid for anbringelsen.




En 59-årig mand fra Nykøbing blev onsdag dømt til anbringelse på en institution efter flere tilfælde af brandstiftelse i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret