Årets sociale begivenhed på Celf, gymnasiefesten fredag aften, endte dagen efter - og for nogles vekommende også til langt hen på søndagen - som et mareridt for omkring 60 af de deltagende 163 elever. De var blevet ramt af en forgiftning, der sendte dem på toilettet konstant.
- Personligt tror jeg, at det må komme fra maden, siger en af de ramte festdeltagere, Thor Hansen, Nykøbing, der deltog i festen sammen med sin kæreste.
- Vi har begge to tilbragt det meste af vores tid på toilettet, siden vi vågnede lørdag morgen. Jeg har talt med vagtlægen, som på baggrund af mine oplysninger også mente, at der måtte være tale om en eller anden form for madforgiftning.
- Om der er tale om en salmonellaforgiftning kan først afgøres, hvis vores maver fortsat bliver ved med at sende os på toilettet - og så går der yderligere en uge, før vi får svar på eventuelle prøver, siger Thor Hansen.
Min kæreste og jeg tør ikke bevæge os uden for en dør, så længe det her står på, for vi skal på toilettet mindst en gang i timen - og ofte også hyppigere.
Sandra Wilcken, der er en af arrangørerne bag festen, oplyser, at hun indtil søndag eftermiddag har fået indberetninger om et sted mellem 50 og 60 tilfælde af alvorlige tilfælde af maveonder efter fredagens fest. Hun skal i løbet af mandag have samlet endeligt op på, hvor mange, der er meldt syge efter festen.
- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg kan simpelthen ikke tro, at det kan være os, der har forårsagen forgiftningen på gymnasiet, siger Brian Friis Jørgensen fra LF Dinner i Dannemare, der leverede maden til gymnasiefesten i Nykøbing.
- Vi leverede mad til yderligere ni selskaber fredag aften, og der har ikke været klager fra nogle af de ni øvrige selskaber.
Og når jeg ser på menuen til gymnasiet, så jeg jeg ikke få øje på noget, der kan have forårsaget en forgiftning. Alle kødvarer var gennemstegte, kartofterne var også stegte - og sovsen havde været oppe på kogepunktet, så jeg kan ikke finde nogen steder, hvor der kan være opstået en forgiftning.
- Men vi er selvfølgelig meget opsatte på at komme til bunds i det her. Mandag vil jeg kontakte fødevaremyndighederne for at høre, om de har en forklaring på det passerede.
I princippet kan miseren jo også skyldes urenheder i et fadølsanlæg, siger Brian Friis Jørgensen, der i øvrigt mandag også vil være i kontakte med Sandra Wilcken for at høre, om de forskellige indberetninger om forgiftninger kan give en nærmere indikation af, hvorfra forgiftningen stammer.
Folketidende erfarer, at der efterfølgende i desserten - en kage med råcreme - skal være blevet fundet æggeskaller. Om dette fund kan have sammenhæng med de mange sygdomstilfælde, vides endnu ikke.
Desserten blev ikke leveret af LF Dinner, men af et andet firma.
Noget tyder dog på, at desserten ikke er smittekilden. En anden festdeltager, Kenn Leth Hansen, oplyser til folketidende.dk., at han også var ramt af voldsomt maveonde det meste af weekenden uden at have spist af desserten.
Jørgen Jakobsen og Jakob Poulsen
jj@folketidende.dk
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern