887 har skrevet under på protest
Lars Erdmann og Birgitte Mammen havde 887 underskrifter om madordningen på Præstemarken med til byrådsmedlem René Christensen (DF). Foto: Maria Juel Glasius
Maria Juel Glasius
Stor prisstigning på mad på plejehjem og komplicerede forhold for kommende beboere.
STUBBEKØBING Der er stor lokal opbakning til protesten mod at lave om på madordningen på plejecentret Præstemarken i Stubbekøbing.
Det viste sig i går, da en lokal gruppe afleverede underskrifter før et byrådsmøde i Nykøbing.
- Vi har indsamlet 887 underskrifter, og langt de fleste er fra Stubbekøbing og omegn. Nogle kommer fra København, hvor nogle af de pårørende bor, siger Lars Erdmann.
396 underskrifter er indsamlet via internettet, mens 341 har skrevet under på lister i lokale butikker. Desuden har 50 ud af de 60 beboere på Præstemarken skrevet under.
Sammen med Birgitte Mammen afleverede Lars Erdmann de mange underskrifter til byrådsmedlem René Christensen (DF, som de mødte i byrådssalen.
Gruppe: For dyrt
I byrådet er det vedtaget, at de nuværende beboere på Præstemarken kan fortsætte med deres hidtidige madordning. Her laves maden lokalt på plejecentret.
Men nye beboere, der kommer til efter 1. april 2020, skal have mad, hvor ingredienserne kommer fra Fælleskøkkenet på Lolland.
Det, mener den lokale gruppe, gør tingene kompliceret på plejecentret.
Desuden protesterer man mod, at den nye ordning bliver noget dyrere end den gamle ordning.
I dag betaler hver beboere 2.500 kroner pr. måned for mad, drikkevarer og andre ting, for eksempel gaver til jul.
Dertil kommer et administrationsgebyr på 920 kroner, og det giver i alt 3.420 kroner.
- Men prisen for den nye ordning bliver 4.300 kroner pr. måned. Det er 1.000 kroner mere, siger Birgitte Mammen fra den lokale protestgruppe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde