8,9 millioner for genopbygning
Det kommer til at koste knap ni millioner kroner at genopbygge Væggerløsehallen efter branden i juni. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto
Anders Knudsen/arkivfoto
Ifølge Guldborgsund Kommune vil det koste næsten ni millioner kroner at genopbygge Væggerløsehallen, som brændte i sommer. Størstedelen af regningen betales af forsikringen.
VÆGGERLØSE Det kommer til at koste knap ni millioner kroner - mere præcist 8,9 millioner - at genopbygge Væggerløsehallen efter branden i midten af juni.
Det fremgår af dagsordenen til det seneste møde i kommunens folkeoplysningsudvalg, som fandt sted kort før jul.
Med i prisen er en såkaldt tidssvarende opdatering til 1,5 millioner kroner.
Opdateringen er forbedringer af omklædningsrummene, ny LED-belysning i hallen, installering af et automatisk brandalarms-anlæg (ABA-anlæg), samt ombygning af et kontor til depotrum, da det nuværende depotrum skal ombygges til at være omklædningsrum.
Forsikring betaler det meste
Størsteparten af regningen på de 8,9 millioner kroner betales af forsikringen. Guldborgsund Kommune skal således kun bidrage med 900.000 kroner, fremgår det. Det foreslås, at pengene tages af anlægsreserven i 2021.
Det er planen, at skaderne, bortset fra den førnævnte opdatering, skal erstattes og udbedres en til en, hvilket groft sagt betyder, at det, der er beskadiget, vil blive erstattet i den stand og med den indretning, der var gældende, da branden brød ud.
Folkeoplysningsudvalget godkendte indstillingen fra forvaltningen og har nu sendt en anmodning om at bevilge 900.000 kroner videre til kultur, fritid og bosætningsudvalget med anbefaling om, at sagen derfra sendes det videre til endelig godkendelse i økonomiudvalg og byråd.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker