GULDBORGSUND På fredag ruller to store busser af sted mod Polen, Letland og Litauen. Med om bord vil være 90 elever og 10 lærere fra 8. klasser på Nysted Skole, Sydfalster Skole, Nørre Alslev Skole, Stubbekøbing Skole, Møllebakkeskolen i Horreby og Sophieskolen i Nykøbing.
De skal mødes med jævnaldrende i de tre Østersø-lande, og samtidig kommer elever fra udlandet til Sophieskolen.
- Vi har lavet det en del gange, men samarbejdet bliver udvidet hele tiden, og det er første gang, så mange tager af sted, siger projektleder Bo Otterstrøm fra Exchanges for All, der har arrangeret turen.
- Vi bliver bedre til at skaffe penge og få det til at løbe rundt, tilføjer han og nævner, at rejsen er støttet af EU's Erasmus plus-program og Nordisk Råds pulje til skolesamarbejde, så det er gratis for eleverne at være med.
Denne gang vil eleverne skulle arbejde med et projekt, der handler om at stoppe klimaforandringerne. Vægten i gruppearbejdet bliver lagt på kreative fag som dans, musik og cirkus, og forløbet rundes af med, at eleverne skal ud på lokale skoler for at opføre et teaterstykke.
Instruktørerne kommer fra hele Europa, så eleverne får trænet deres engelskkundskaber.
Og erfaringerne plejer at være gode.
- Lærerne oplever tit, at eleverne er super motiveret. Og det er helt klart, at de lærer meget ved at være sammen med andre - blandt andet at tale i forsamlinger, fortæller Bo Otterstrøm og tilføjer, at udbyttet også er blevet dokumenteret i en rapport fra UCSJ, nu Professionshøjskolen Absalon.
Der er da også allerede planlagt flere rejser de kommende år.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker