91-ÅRIG NYDER STADIG SIN AFTENWHISKY
Jubilaren og hustru: Grethe og Svend Mogensen (siddende). Stående: storrepræsentant Svend-Erik Kristensen, overmester Arno Larsen, undermester Ole Løj, storrepræsentant Bjarne Friis-Hansen. Foto: Odd Fellow Odenen Nykøbing F.
Foto: Odd Fellow Odenen Nykøbing F. FT
91-årig logebroder fejret med maner - nyder stadig sin aftenwhisky.
NYKØBING: 50-årsjubilæum som logebroder.
Det flotte jubilæum kunne Odd Fellow Ordenen og broderloge nr. 38 Humanitas i Nykøbing i midten af november fejre, da broder Svend Mogensen 16. november havde været medlem af Humanitas i 50 år.
Det er en milepæl, som de færreste medlemmer opnår at passere, skriver logen i en pressemeddelelse.
Derfor var det en særlig stor festaften, hvor også jubilarens familie deltog.
I sit 50-årige logeliv har jubilaren varetaget mange embeder i logen. Blandt andet 10 år i logens ledelse, hvoraf han var logens valgte overmester i perioden 1991-1993.
Senere blev han valgt til i perioden 1998 - 2004 at repræsentere Humanitas i Storlogen, som er den danske Odd Fellow Ordens demokratiske ledelsesorgan.
Så det var meget berettiget, at Svend Mogensen blev hyldet og helt fortjent blev tildelt Odd Fellow Ordenens officielle 50-års Hæderstegn.
I sit erhvervsaktive liv blev Svend Mogensen og hustruen, Grethe, som nyudklækkede lærere ansat i Toreby Skole i 1963. Svend Mogensen forlod sit job som overlærer og bibliotekar i 1992 efter 29 år ved Toreby Skole.
Svend Mogensen er i dag 91 år, og af aldersmæssige årsager er han og hustruen Grethe flyttet til en lejlighed i Nykøbing, der ligger i gåafstand fra Odd Fellow Logen, så han fortsat selv kan gå til logemøderne hver onsdag aften. Han er still going strong og er som regel en af de sidste, der forlader logen.
Som han siger:
- Skal man da give sig tid til at nyde sin aften-whisky.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker