92.000 til skinnecykler
Fra juni er det planen, at turister skal kunne cykle på skinnerne mellem Væggerløse og Marrebæk. Foto: Flemming Karlsen/arkiv
Flemming Karlsen/arkiv
Kultur, fritid og bosætningsudvalget har bevilliget penge til nyt tiltag i Gedser Remise fra turismepulje.
GEDSER Der netop delt penge ud fra Guldborgsund Kommunes turismepulje, og 92.000 kroner gik til Bevaringsforeningen Gedser Remise, som vil sætte skinnecykler ind på Gedserbanen.
Skinnecyklerne skal blive en ny turistattraktion, og Gedser Remise håber at have dem klar til at trille 1. juni.
Turister skal kunne cykle på en strækning på fire kilometer ad skinnerne fra Marrebæks trinbræt til overkørslen ved Hasseløvej lige før Væggerløse Station.
I 2019 havde Gedser Remise cirka 9.000 besøgende, og med de nye skinnercykler håber de frivillige i remisen at kunne få endnu flere turister til Gedser - ikke mindst de mange sommerhusgæster, der er kommet til Sydfalster.
Skinnecykling findes ifølge Gedser Remises ansøgning til kommunen fem andre steder i Danmark - tre i Jylland, et på Fyn og et i København med en længde på 400 meter.
- De steder, hvor der er mulighed for skinnecykling, er det meget populært, og vi er sikre på, at med den tætte beliggenhed til Marielyst vil der her også være et godt potentiale for denne aktivitet, lyder det fra Gedser Remise, der har 17 nyistandsatte skinnecykler klar til projektet.
Remisen opererer med et samlet budget for cyklerne på 130.000 kroner og havde søgt om 120.000 hos kommunen. Men tilskuddet blev altså på 92.000 kroner.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker