Aalholm-kvæg på badetur

nysted En flok Limousinekøer og -tyre var i bogstavelig forstand ude på det dybe, da de tirsdag eftermiddag fik lyst til en dukkert i den mest våde del af mosen bag Aalholm Avlsgaard ved Nysted. Badeturen udviklede sig så bekymrende, at bestyrer Mogens Rasmussen, der så til fra land, så sig nødsaget til at tilkalde assistance fra Falck for om nødvendigt at få halet badetyre og søkøer tilbage på det tørre.

Heldigvis kunne han dog straks efter afbestille redningskorpsets udrykningshold, fordi det lykkedes dyrene at komme i land ved egen hjælp.

- Der skete ikke mere, siger Mogens Rasmussen.

Dyrene slap uskadte fra den våde udflugt bortset fra et tykt lag mudder langt op af benene.




Offentliggjort Sidst opdateret