Aase har rundet de 100 år: Hvis borgmesteren også gør, skriver vi om det i 2085
Borgmester Simon Hansen skal til fødselsdag hos Aase Johansen på lørdag. Foto: Patrick Kirkby, Guldborgsund Kommune
Patrick Kirkby, Guldborgsund Kommune
Guldborgsund ligger højt på listen over kommuner med flest borgere på 100 år. I gennemsnit er der 24 personer årligt, som når den alder. Og det overrasker borgmesteren.
Lørdag fejrede Aase Johansen sin 100 års fødselsdag med et besøg af blandt andre borgmester Simon Hansen (S).
Og han nyder opgaven med at aflægge visitter hos de ældre borgere. En opgave, som altså sker forholdsvist ofte i Guldborgsund Kommune, hvilket du kan læse mere om i denne artikel.
- Det er en god og hyggelig, men også vigtig opgave som borgmester. Deres livshistorier er jo en helt lille historiefortælling om samfundets udvikling, og de er meget forskellige, siger han.
Overrasker det dig, at kommunen har så mange i aldersgruppen 100 år og ældre?
- Det gør det egentlig, men blot fordi jeg ikke har set den statistik før. Jeg vidste godt, at flere ældre når at runde de 100 år, men jeg kendte ikke tallene lokalt. Det er da positivt.
Er der en særlig opgave for samfundet i forhold til lige den gruppe?
- Nej, ikke umiddelbart, vi oplever som alle andre kommuner flere ældre generelt, der har brug for hjælp, men der er ikke noget ved de ældste, der får nogle alarmklokker til at ringe. Faktisk tror jeg måske, de netop er ret selvhjulpne.
Kunne du selv tænke dig at blive 100 år?
- Jeg kan håbe, jeg bliver det, hvis jeg ellers er sund og rask.
Det vil i så fald være 20. december 2085. Folketidende følger sagen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker