ABBA-show giver festuge stort underskud

Formanden for Nykøbing F. Festuge anslår, at man får et seks-cifret underskud på ABBA-showet søndag aften.

Trods masser af overskud på scenen, da ABBA-kopierne søndag aften var dancing queens på Torvet, udløser showet underskud for Nykøbing F. Festuge.
- ABBA-showet isoleret set udløser et seks-cifret underskud, siger Inge-Vibeke Boysen, formand for festugekomiteen.

Kun 515 publikummer løste billet til det ellers forrygende show. Mindst dobbelt så mange skulle have betalt for, at showet løb rundt.
- Det er rigtig skidt og hammerærgerligt, at vores strategi ikke lykkedes, siger Inge-Vibeke Boysen.

Målet var - foruden at give publikum en musikoplevelse ud over det sædvanlige - ABBA The Show optræder ellers aldrig til byfester - også at skabe et overskud, der kunne bruges til at sikre nye store oplevelser ved næste års festuge.

Festugen har ingen underskudsgaranti. Man vil forsøge at hente pengene hjem med et nyt kulturelt arrangement med et sikkert kort.




Formanden for Nykøbing F. Festuge anslår, at man får et seks-cifret underskud på koncerten søndag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret