Åbent hus på toppen
Observatoriets kuppel kom på plads i slutningen af oktober. Snart kan alle se den på nært hold. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Katedralskolen inviterer op i observatorium.
NYKØBING Nu får alle mulighed for at se på stjerner fra toppen af Katedralskolen. Onsdag 27. november klokken 18 til 20 holder skolen åbent hus i det nyrenoverede observatorium fra 1953. For godt en måned siden kom observatoriets kuppel tilbage til observatoriet efter en længerevarende renovering.
Observatoriet er nu fuldt istandsat og klar til brug. Det fejres med åbent hus, hvor astrofysikeren Tina Ibsen klokken 18.30 i Katedralskolens festsal fortæller om universets udvikling.
Samtidig kan man komme op og se observatoriet.
- Der er ikke så meget plads deroppe, så vi sender cirka 10 personer ad gangen derop, siger Lars Erik Petersen, der er uddannelseschef på Katedralskolen.
Skolens medarbejdere vil stå parat til at vise det nye computerstyrede observatorium. Og det bliver muligt at tage et kig i den store kikkert. Hvis der er skyfrit, kan man se langt ud i verdensrummet. Der vil også være mulighed for at stille spørgmål om, hvordan observatoriet bliver brugt til daglig af elever og undervisere.
Katedralskolen er den eneste skole på Lolland-Falster med sit eget observatorium. Der er derfor mulighed for at få en helt unik oplevelse til åbent hus-arrangementet onsdag 27. november.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker