Advarer mod alger: Find et andet sted at bade
Flot weekendvejr på Marielyst Strand. Men også ubudne gæster dukker op i vandet. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Der er meldinger om alger i vandet på Marielyst Strand.
Det har været længe tiltrængt, men endelig er det blevet til et par varme og solrige dage over Sydhavsøerne, og det har naturligvis fået masser af mennesker til at søge mod stranden og vanden, og isbutikkerne rundt omkring i landet.
Men trods det gode vejr, de høje temperaturer og det dejligt kølende havvand, så er ikke alt fryd og gammen på strandene. I hvert fald ikke den velbesøgte strand i Marielyst, som har fået besøg af "ubudne gæster".
Der er nemlig meldt om alger i vandet på stranden i feriebyen på Falster. Det skriver Marielyst Turistinformation på deres Facebook-profil.
"Det forlyder, at der er alger i vandet ned for torvet i Marielyst. Livreddertårnet flager med Rødt flag. Søg evt. længere syd eller nord over.
Hvis badevandet er varmt, og vejret er godt, kan der komme alger i badevandet i juli og august. Hold derfor øje med skilte, der fraråder badning. Gå ud i vandet til knæene og kig på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade, skriver Marielyst Turistinformation.
Man opfordrer derfor vandhundene til at finde andre steder at bade i området, men på Facebook melder flere brugere om, at det ikke kun er det omtalte område, der er ramt. Meldinger om alger i vandet ved Sildestrup Strand og i området omkring Bøtø dukkede også op i går lørdag.
Så opfordringen herfra inden endnu en dejlig badedag er; hold øje med vandet der, hvor du befinder dig.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker