Ældre Sagens bestyrelse er her foran Skovalleeen 32a repræsenteret ved Hans Peter Mandrup Nielsen, formand John Hansen, Flemming Wegenberg og Arne Kjærsgaard. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
7.430 medlemmer lægger pres på kommune for at få egne og egnede lokaler.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Dyne-Larsen blev berømt på sloganet "Jeg har et godt tilbud til dig". Det har Ældre Sagen Nykøbing-Sydfalster nu adopteret.
Tilbuddet er til Guldborgsund Kommune og ligger på Skovalleen. Her skal 380 kvadratmeter løse problemet med byens mangel på lokaler til ældre-aktiviteter.
Både for Ældre Sagens egne 7.430 lokale medlemmer og andre hjemløse foreninger.
I 2019 havde Ældre Sagen 87 arrangementer, mens der i år kun er planlagt otte. Ifølge foreningen er det på grund af store problemer med at finde lokaler.
- Vi er røget ud af Kulturforsyningen, og vores friske og mobile medlemmer har ikke lyst til at komme på plejehjem tidligere end nødvendigt, forklarer formanden for Ældre Sagen, John Hansen, med henvisning til de aktiviteter, der tidligere har haft til huse i Bakkehuset, Oasen og Sømarken.
Annonce
- Efter corona er mange af aktiviteterne ikke kommet ordentlig i gang igen, og manglen på egnede lokaler er en væsentlig del af årsagen. Det har været en øjenåbner for os, så det er nu, der skal handles, mener John Hansen, der vurderer, at 1.100 medlemmer ugentligt har brug for et sted at mødes.
Ældre Sagens bestyrelse har derfor gennem længere tid ledt efter det rigtige hus til at samle senioraktiviteter som dans, banko, it-undervisning, café, sangeftermiddage, foredrag, sprogundervisning, underholdning og kortspil. Det er nu fundet på Skovalleen 32a, hvor genbrugsbutikken Lop og Leg lukkede for et år siden. Tidligere har også Sosu-skolen og Amu kursuscenter boet her.
Køkkenet skal renoveres, og der skal males, lægges gulv og sættes skillevægge op. Målet er moderne og velholdte lokaler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Inviterer andre med
Ældre Sagen vil leje sig ind for cirka 280.000 kroner om året. Foreningen vil selv betale en fjerdedel af huslejen, og så vil den have Guldborgsund Kommune til at betale de tre fjerdedele. Det almindelige, kommunale lokaletilskud rækker til cirka halvdelen af kommunens udgift, så Ældre Sagen beder om et ekstraordinært årligt tilskud på den anden halvdel.
Til gengæld kan kommunen og alle andre foreninger disponere over lokalerne kvit og frit, når Ældre Sagen ikke selv bruger dem. Det er efter klokken 17 på hverdage, alle lørdage og to-tre søndage om måneden. Ældre Sagen vil stå for administrationen af huset, rengøring og vedligeholdelse sammen med udlejeren. Det er essensen i tilbuddet, som bestyrelsen i de seneste måneder har præsenteret for adskillige kommunale politikere og embedsfolk, Guldborgsund Ældreråd og Ældre Sagens sekretariat i København.
- Alle har sagt, at det er en god idé. Det bliver et hus, der vil summe af liv fra morgen til aften, fastslår John Hansen, mens han viser rundt sammen med bestyrelsesmedlemmerne Arne Kjærsgaard, Flemming Wegenberg og Hans Peter Mandrup Nielsen.
Bestyrelsen er langt i forhandlinger med udlejeren, Robert Bruun, og der er lavet aftaler om indretning. Ældre Sagen vil selv lægge cirka 300.000 kroner i nye gulve, maling, renovering af køkken, persienner, projektorer, teleslynge, møbler og alt det andet, der skal til for at skabe et moderne og velholdt mødested.
- Vi har fået stor opbakning til idéen, men endnu ingen tilsagn om den økonomiske del af sagen. Nu ligger bolden hos politikerne. Det er nu, der skal handles, konstaterer John Hansen, der ikke har fantasi til at forestille sig, at kommunen ikke tager imod tilbuddet.
Her skal være plads til Ældre Sagens banko, café, dans, sangeftermiddage, foredrag, underholdning, kortspil og meget mere. Efter klokken 17 kan andre foreninger bruge lokalerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Et spændende projekt
Formanden for Guldborgsund Kommunes landdistrikter, kultur og fritidsudvalg, Ole K. Larsen (V), er en af de politikere, der synes godt om idéen. Og hvis udvalg kommer til at stå for finanserne, hvis den skal realiseres.
Annonce
- Det er bestemt et spændende projekt, og jeg forstår godt, at Ældre Sagen ønsker sit eget sted. Det er meget positivt, at de vil invitere andre foreningen med indenfor, så jeg vil bestemt kigge velvilligt på sagen, når den kommer i udvalget. Men jeg er nødt til at se den samlede ansøgning og vide, om det er den bedste løsning, inden jeg lægger mig fast på noget, siger Ole K. Larsen.
Sagen skal først i folkeoplysningsudvalget, så i landdistrikter, kultur og fritidsudvalget og til sidst for byrådet, da Ældre Sagen søger om en flerårig driftsudgift. Den forventes tidligst at være færdigbehandlet i maj.
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik